De Aktuelle Nyheder.
Forside.
Seneste Nyt.
Politik.
Indland.
Krig I Ukraine.
Lokal Nyt.
Krimi.
Udland.
Kirke Tro og Samfund.
Teater Musik og Kunst.
Debat.
Natur og Miljø.
Sundhed.
Redaktionens Mening.
Kendte
De Aktuelle Nyheder
chrvh.dk
Tlf 31 71 07 63
2 påskedag fylder Hendes Kongelige Højhed
Prinsesse Isabella 18 år.
AF
Chr Vang H. De Aktuelle Nyheder 15-4-2025
kl 19.25 chrvh.dk
2 påskedag 21 april fylder prinsesse Isabella 18 år. Men
Tirsdag fejrer prinsesse Isabella dagen i København
med scenekunst og 1000 andre unge.
Fejringen i København sker på Det Kongelige Teaters
Gamle Scene. Her deltager 1000 unge i alderen fra
17 til 24 år fra hele kongeriget.
I Det Kongelige Teater vil den kongelige familie også
være til stede.
Der er ifølge kongehuset klassisk og moderne scenekunst
til fødselsdagsfejringen.
Fejringen hylder den unge generations fællesskab med
kultur, kreativitet, bæredygtighed og frivillighed som
bærende elementer.
Fredag blev prinsesse Isabellas fødselsdag fejret på
Aarhus Rådhus. Her blev prinsessen og den kongelige
familie modtaget af den aarhusianske borgmester.
Fejringen var en hyldest til byens unge talenter inden
for det kreative område som musik, sport, mad og design.
Blandt andet præsenterede unge aarhusianske designere
et modeshow med fokus på bæredygtighed.
Derudover var der underholdning fra talentfulde musikere
og dansere samt et stort kagebord.
Her var der inviteret 100 unge fra lokale uddannelser og
ungdomsorganisationer.
Derudover var der omkring 50 unge aarhusianere, der
deltog med en ledsager. De blev udvalgt gennem en
lodtrækning.
Samme dag meddelte justitsminister Peter Hummelgaard (S),
at Danmark får en ny flagdag i anledningen af prinsesse
Isabellas fødselsdag.
Da kronprins Christian i 2023 fyldte 18 år, blev unge fra
hele rigsfællesskabet inviteret til at deltage i et gallataffel
på Christiansborg Slot.
Prinsesse Isabella er ikke det eneste medlem af Kongehuset,
der har fødselsdag i april. Dronning Margrethe fylder 85 år
Onsdag.
Dronning Margrethes fødselsdag fejres med koncert kl 12.00
på Fredensborg Slot. Her er familien og borgere i byen med.
Kongehuset har oplyst, at resten af dagen er privat.
/ritzau/