Mor Til Psykiatrisk Patient Glæder Sig Over Mere 

                  Pårørende-fokus.

 AF

 Chr Vang H. De Aktuelle Nyheder 20-5-2025

 kl 15.57 chrvh.dk 

 Man står ofte meget alene med det, i situationen hvor

 man skulle søge "al information selv. Men nu giver den

 nye psykiatriplan pårørende bedre hjælp.

 Angsten, uroen, bekymringen for dem, man holder af.

 Sådan indleder Mette Sørensen de følelser, som følger med,

 når man er pårørende til en person med en psykiatrisk 

 diagnose.

 Mette Sørensens 31-årige søn har netop sådan en, og ifølge

 hende kan man sammenligne det med at være pårørende

 til en kræftramt, da det er de samme følelser der kommer

 i spil. 

 Det fylder alt. Sådan er det jo, siger hun.

 Det er derfor en glæde, at der med gårsdagens fremlagte

 tiårsplan for psykiatrien nu er afsat midler til netop pårørende.

 Regeringen og de øvrige folketingspartier vil nemlig etablere

 flere og bedre undervisnings og støtteforløb målrettet de

 pårørende. Og samtidig er det planen at inddrage pårørende

 mere systematisk i patientforløb.

 I 2025 er der budgetteret med 5 millioner kroner i 2025 og

 i 2026 til etablering af støtteforløb for pårørende. Fra 2027

 og frem tilføres yderligere 11 millioner kroner årligt til en

 styrkelse og videreførelse af disse forløb, som har indgået

 i en forsøgsordning de seneste år.

 Mette Sørensen håber derfor, at tiltagene vil ende med at 

 klæde pårørende bedre på. Selv følte hun sig som et blankt

 blad", da hendes søn for 4 år siden fik diagnosen, som hun

 ikke ønsker at specificere af hensyn til hendes søn.

 Jeg vidste intet.

 Vi blev først klar over, hvor slemt det her var for et halvt år

 siden, lyder det fra Mette Sørensen. 

 Det er hårdt når man i forvejen er i krise.

 Mette Sørensen fortæller, at man som pårørende har en 

 oplevelse af at skulle søge al information og hjælp selv. 

 Der er ingen, der kommer og siger. Det her ville være godt

 for dig, lyder det fra hende. 

 Også mulige tilbud og vejledning fra patient og organisationer

 for pårørende var noget, vi selv skulle finde frem til. Her faldt

 valget i første omgang på Sind, landforeningen for psykisk

 sundhed.

 Det er jo hårdt for folk, der i forvejen er i krise, at man skal

 ud og søge efter hjælp. Man står rigtig meget alene med 

 det, siger hun.

 For at skabe sig et bedre overblik i sønnens diagnose, hvilket

 de "virkelig havde brug for", har Mette Sørensen, hendes 

 mand og deres anden søn skiftevis taget med til alt fra 

 lægen, til psykiatrien og på jobcentret. 

 Mette Sørensen går også i en pårørendegruppe Bedre Psykiatri,

 landsforeningen for pårørende, hvor de mødes hver 14 dag.

 Kurset giver god sparring og vejledning, siger Mette Sørensen,

 men der går ifølge hende for lang tid mellem møderne. Derfor

 håber hun, at de afsatte midler også vil betyde en højere 

 frekvens af kurser, da det ifølge hende gavner rigtig meget.

 Man har jo virkelig brug for at snakke med andre. Også fordi

 man lukker sig inde i sig selv, lever i en lille boble og ikke 

 rigtig kan lide at sige det til nogen, fordi det er svært at tale

 om, lyder det fra hende. 

 I Bedre Psykiatri glæder generalsekretær Jane Alrø Sørensen

 sig over, at man fra Folketingets side har valgt at gøre 

 støttebeløb til en permanent ordning og samtidig anerkendt

 pårørende som en sekundær målgruppe" i psykiatrien. 

 AF

 Frederik Mahler Bank DR

 Bekymring Blandt Organisationer Om Nye

       Tvangsmuligheder I Psykiatrien.

 AF

 Chr Vang H. De Aktuelle Nyheder 19-5-2025

 kl 22.20 chrvh.dk 

 Mens partierne i Folketinget blev enige om en 

 ny tiårsplan for psykiatrien, bekymrer en lang

 række organisationer sig over nye tvangsmuligheder.

 Tidligere i dag præsenterede sundhedsminister 

 Sophie Løhde (V), den nye tiårsplan for psykiatrien. 

 Det er en yderst omfattende aftale, der udover at

 give psykiatrien et økonomisk løft på 4,6 millioner kr

 ekstra årligt fra 2030 som blandt andet også giver 

 børn og unge nye patientrettigheder, som vil sikre 

 den sammenhængende udredning og behandling.

 Men derudover vil aftalen oprette nye afklaringspladser

 i kommunerne, så udskrevne patienter hjælpes bedre

 videre og skabe flere udgående teams, der skal stå

 for at forebygge akutte genindlæggelser. 

 Afsnitsleder i OPUS Psykiatrisk Center i Glostrup

 Tina Iversen, der blandt andet tilbyder hjemmebesøg

 hos unge, der har eller har haft en psykosetilstand.

 Hun ser positivt på, at tiårsplanen vil styrke de udgående

 teams, da mange unge kan have svært ved at møde op

 til deres behandlinger.

 Det kan være sådan, at hvis du ikke møder op til en

 behandling, så kan det være, at du ikke har brug for den.

 Men ofte er det faktisk, fordi at mange har rigtig mange

 symptomer, lyder det fra Tina Iversen.

 Indgribende tvang uanset hvad

 Direktør i Psykiatrifonden, Marianne Skjold, mener, at

 tiårsaftalen er en stor sejr- ikke blot for de patienter, der

 mangler behandling netop nu, men for alle danskere, 

 der har risiko for at få en psykisk sygdom i fremtiden.

 Vi skal jo bygge et hus på et fundament, der står ret

 skrøbeligt. Derfor er planen, vi står overfor nu, at vi er 

 et godt stykke på vejen, og det er et solidt stykke arbejde,

 som er leveret i dag, lyder det fra Marianne Skjold.

 Men selv om hun ser aftalen som en sejr, så bekymrer 

 det hende, at man vil indføre nye muligheder for tvang

 i psykiatrien.

 Ifølge aftalen fremgår det, at man vil nedbringe brugen

 af de mest indgribende former for tvang i psykiatrien,

 det gælder for eksempel for bæltefiksering.

 Det sker ved at indføre nye muligheder for tvang, som

 er mindre indgribende.

 Men Marianne Skjold frygter, at det vil blive for nemt og

 for tilgængeligt for personalet og ty til tvang i en i 

 forvejen presset hverdag.

 Når man kommer med et så markant løft af psykiatrien,

 så vil det også betyde mindre tvang- ikke mere tvang

 lyder det fra Marianne Skjold.

 Men bekymringen om de nye muligheder for tvang, deles

 også af Mia Kristina Hansen, som er forperson i SIND-

 Landsforening for psykisk sundhed.

 Hun mener, at tvang altid er indgribende, og at det er

 forskelligt fra patient til patient hvilke former for tvang for

 tvang der opleves som det mest indgribende.

 I psykiatrien vil man bekæmpe tvang med tvang og sige,

 at noget er mindre indgribende end andet. Det bekymrer

 os, for tvang er indgribende uanset hvad, lyder det.

 Ikke den sidste tiårsplan

 Mia Kristina Hansen ser ikke den nye plan som nogen

 sejr, men fortæller, at det er et skridt i den rigtige retning.

 Særligt ser hun positivt på, at initiativer såsom aktiviteter

 og kulturtilbud meningsfyldte og blive tænkt ind i

 behandlingen af psykiatriske patienter.

 Det vil være et skridt i den rigtige retning og noget, som

 har været nødvendigt i så mange år, og hvor jeg godt kan

 tænke: Hvorfor har det her ikke kunnet lade sig gøre for

 for eksempel 5-10 år siden, lyder det.

 Om tiårsplanen og de penge, som den nye plan afsætter,

 vil række til at genoprette psykiatrien, det må tiden vise.

 Det siger Marianne Skjold.

 Det understreges dog, at tiårsplanen ikke nødvendigvis 

 bliver den sidste.

 Vi er nødt til at se i øjnene, at det ikke nødvendigvis er

 gjort med den her plan. På samme måde som med

 kræftområdet er det en langt sejt træk, der vil kunne

 tage 5,10,15 eller 20 år at bygge op, siger Marianne Skjold.

 AF

 Selma Paludan DR